Kropsterapi til depression

Kropsterapeutisk behandling til depression

kropsterapi til depression

Depression er en tilstand, der er svær at være i. Du kan have det sådan, at du føler dig helt slået ud, trist, måske ensom og isoleret, eller at du følelsesmæssigt er fuldstændig lammet og ikke længere rigtig mærker hverken dig selv eller din omverden. Verdenen omkring dig virker farveløs. Din krop mangler energi og ressourcer, og dine tanker er negative.

Er det negative forestillinger, der dominerer dine tanker, kan du være tynget af både skyldfølelse og selvbebrejdelser. Du kan have svært ved at græde, selvom dine tanker kredser om følelser som angst, vrede, ensomhed og sorg.

Eller du kan føle dig helt følelsesløs, opfyldt af tomhed, og spørge dig selv, hvorfor du ikke oplever den glæde, som du ser hos andre, eller den tristhed, som ellers kan virke helt naturlig i en sørgmodig situation.

Hvis du er låst fast i en negativ spiral, og du synes, at din krop og dit sind er fanget et mørkt sted, har du brug for hjælp til at bryde fri. Du skal ”nulstilles” for på den måde at genoprette din sunde balance i kroppen og sindet. I stedet for at være nedadgående skal din energi vendes og være opadgående og holdbar. Det kan du få hjælp og støtte til.

Læs mere om

Marcus Hellers behandling af depression

Læs mere om

Hvordan virker kropsterapi mod din depression?

Læs mere om

Kropsterapi og samtaleterapi er effektiv behandling af din depression

Hvad er depression?

Depression er en udbredt psykisk lidelse, som rammer dig både kropsligt, mentalt og følelsesmæssigt. Har du en depression, kan du føle dig både træt, udmattet og energiløs, fordi din krop har minimale ressourcer til at holde sig oppe med. Din krop har med stor sandsynlighed været brugt for meget i for lang tid, den har altså skulle opretholde for højt et tempo over en længere periode, og det kan den ikke holde til. Som resultat er den stået af. Den har ikke flere ressourcer at trække på, så dit nervesystem er blevet ”sat ud af funktion”. Du vil derfor opleve, at du ingen energi har, at du får problemer med at koncentrere dig, udfordres i forhold til din søvn, føler dig tom, selvbebrejdende og skyldbetynget.

Når du er deprimeret, er du tit optaget af negative tanker, og du mister kontakten med din krop og dine følelser. Både fysiske og psykiske symptomer belaster dig. De psykiske symptomer kan være opgivenhed, tristhed, ensomhed og manglende interesse for omverdenen. De fysiske er ofte hovedpine, smerter, energiløshed, søvnløshed til trods for en overvældende følelse af træthed og lys- og lydoverfølsomhed. Du kan også opleve at have influenzalignende symptomer og få problemer med fordøjelsen.

Omkring 125.000 af os danskere lider af moderat til svær depression, og omkring 15 procent af os vil på et tidspunkt opleve at komme i en længerevarende depressiv tilstand. Der findes forskellige typer depression og udover klinisk depression, som er den mest udbredte, er der også dem af os, som lider af vinterdepression eller bipolar 1 og 2.

Kropsterapeutisk behandling af depression

En kropsterapeutisk behandling er en måde, hvorpå du bekæmper din depression uden brug af medicin. Du får hjælp til at blive genstartet både fysisk og psykisk, og du kommer i forbindelse med din krop og dine positive følelser igen. En kropsterapeutisk behandling giver dig mulighed for at arbejde dig frem mod, at dit nedbrudte nervesystem igen bliver funktionelt, og du vil opleve, at du får mere energi og kommer i helbredmæssig bedring.

Hvorfor er det væsentligt at behandle depression gennem kroppen? Fordi kroppen og nervesystemet har så stor en betydning for oplevelsen af depression, og dets reaktion på lidelsen er uden for vores bevidste kontrol. Hvis vi bare kunne tænke os til at få det bedre, ville det være dejligt, men der er noget i os, der mere eller mindre har givet op.

Følelsen af opgivenhed har manifesteret sig i kroppen og nervesystemets reaktion går forud for tanker og mentale beslutninger om håndteringen af en given belastning. Kroppen reagerer altså, før tankerne opstår. Derfor er det også vigtigt at behandle depression kropsligt. I en kropsterapeutisk behandling for depression arbejder vi med balancen i kroppen og nervesystemet, frigør vejrtrækning og skaber energi i kroppen.

I et kropsterapeutisk perspektiv er nervesystemet centralt i behandlingen af depression. Et velafbalanceret nervesystem sikrer nemlig, at kroppen er i stand til at veksle mellem tilstande, hvor den er i ro og restitution, og hvor den er kampklar og arbejdsdygtig i forhold til de udfordringer, der opstår. Et ”stresset og deprimeret” nervesystem er enten fanget i alarmberedskab (det sympatiske nervesystem) eller stagneret i en slags restitution (det parasympatiske nervesystem), som viser sig i form af udbrændthed/kollaps.

I kropsterapien vil vi arbejde med at åbne for dit åndedræt, så din krop oplever en følelse af, at der er mere plads. Din vejrtrækning bliver dybere og dit åndedræt mere frit, samtidig med at din lungekapacitet bliver udvidet, og din puls falder. Det vil også skabe en følelse af kontakt til din krop og give dig mere energi.

Når du har opnået en balance i kroppen, kan vi begynde at arbejde med årsagerne bag tilstanden af depression. Du vil hermed kunne lære at håndtere depression anderledes mentalt. Og på den måde behandler vi den sammentrækning eller ”opgivenhed”, der er i dit muskellag, ved at løsne de traumer og følelser, der er forbundet med den.

Skal jeg hjælpe dig med din depression?
Hvorfor har jeg depression?

 

Vi kender endnu ikke til den præcise årsag til, at nogle af os rammes af depression. Din depression kan være udløst af en traumatisk barndom eller en voldsom hændelse, som du har været ude for. Det kan også være, at du har haft stress/angst eller været under unaturligt stort pres, og din krops måde at reagere på det er med et fysisk og psykisk kollaps. Men det kan lige så vel være, at du ikke kan pege på nogen særlig udløser, men har oplevet, at din lidelse er kommet snigende og har være tiltagende gennem længere tid.

Ligesom årsagerne til en depression er mangeartede, er symptomerne på den også. De kommer i forskelligt omfang og muligvis også på forskellige tidspunkter. Du vil måske opleve, at du periodevis har færre symptomer og kan virke opløftet og i bedring, men så rammes du igen af modløshed og har svært ved at komme ud af sengen en morgen. Du kan ikke forklare, hvad det var, der gjorde, at du havde det bedre, og du kan heller ikke pege på, hvad der satte gang din energiløshed. Du kan bare mærke, at du føler dig træt og tom.

Uanset hvad det er, der har udløst din depression, og hvordan den giver sig til udtryk hos dig, har du brug for forandring for at komme ud af din nuværende tilstand både psykisk og fysisk. Kontakten med din krop og dine følelser skal genoprettes, du skal så at sige genstartes, så du kan få ny energi og nye ressourcer. Du skal hjælpes til at komme ud af den negative spiral, så du igen kan komme til kræfter.

En kropsterapeutisk behandling giver dig mulighed for at arbejde dig frem mod, at dit nedbrudte nervesystem igen bliver funktionelt, og du vil opleve, at du får mere energi og kommer i helbredmæssig bedring.

Marcus Hellers behandling af depression

Hos Marcus får du den nødvendige hjælp, der skal til for, at du kan komme ud af din depression. Han har den fagvidenskabelige baggrund og den praktiske erfaring, der skal til for at møde dig i den svære situation, du befinder dig i, og være din hjælpende hånd under arbejdet med din tilstand. Han vejleder dig og støtter dig i at komme i positiv bevægelse mod fornyelse og bedring.

Når vi kender til de kropslige gener, som depression forårsager, og ved, hvor stor en rolle kroppen spiller for oplevelsen af depression, er det væsentligt at vælge en behandler, der har et indgående kendskab til kroppens funktioner og sindets påvirkning på den. En erfaren kropsterapeut kan hjælpe dig med depression og behandle de fysiske og psykiske symptomer, den giver, for kropsterapi er en behandlingsform, som arbejder med krop og psyke på samme tid. Behandlingen er derfor særlig effektiv i forhold til problematikker, der opstået i et samspil mellem krop og psyke.

En kropsterapeutisk behandling tager udgangspunkt i din krop, hjælper dig med din depression og finder årsagen til den, så du kan forebygge, at du rammes af depression igen. Derfor er fordelen hos Marcus, at han også er uddannet traume- og kognitiv samtaleterapeut. For når vi finder årsagen eller årsagerne til din depression, er det vigtigt, at din behandler kan tale med dig om de bagvedliggende følelser.

Din depression kan være opstået her og nu, men som regel spiller psykologiske betingelser i din opvækst og senere i livet en langt større rolle og har været med til at udløse den.

Marcus arbejder med dig som menneske ud fra en viden om kroppen som opbygget i et hierarki. Det er en videnskabelig tilgang til at forstå, hvordan du som klient kan have lidelser, smerter og/eller følelsesmæssige udfordringer i dit liv. Når man forstår og arbejder ud fra kroppens hierarki, så ved man, at hjernen og nervesystemet er det øverste niveau i hierarkiet. Det er her, der opstår stress, og det sætter kroppen i alarmberedskab. Det kan både være fysisk, psykisk og kemisk stress.

Når kroppen har været stresset for længe eller for intensivt fysisk og følelsesmæssigt, så vil den ofte gå i en form for kollaps, når den ikke kan mere – det er din depression. Denne viden er vigtig i forhold til din behandling.

Kropsterapi mod depression

Når du er deprimeret, kan du føle sig fanget i dine egne tanker og følelser. Kropsterapi kan hjælpe dig med at bryde det negative tankemønster. Det kan hjælpe dig med at genskabe den vigtige forbindelse med dig selv, som er ”gået tabt” i forbindelse med din depression.

Kropsterapi hjælper dig også med at øge din selvbevidsthed og selvaccept. Ved at lære at lytte til kroppen og reagere på dens behov, kan du få en større følelse af kontrol over dit liv. Det bidrager til at reducere følelsen af magtesløshed og hjælper dig med at genfinde din selvtillid.

Her er nogle af de måder, hvorpå kropsterapi kan hjælpe dig med din depression:

 

  • Stressreduktion: Kropsterapeutiske teknikker, der skaber dyb vejrtrækning og hjælper kroppen til afspænding, kan hjælpe dig med at reducere stress og angst. Og det kan hjælpe med at afbøde nogle af de negative symptomer på din depression.
  • Øget kropsbevidsthed: Kropsterapi kan give dig en øget kropsbevidsthed og forbinde dig med din krop på en mere positiv måde. Det kan reducere de negative følelser og tanker om kroppen, som nogle af os mennesker med depression kan have.
  • Frigivelse af spændinger: Kropsterapeutiske teknikker som massage og triggerpunktterapi frigiver spændinger og lindrer muskelsmerter, som ofte er forbundet med depression.
  • Stimulering af følelsesmæssig heling: Kropsterapi kan frigive følelsesmæssig blokering og støtte din helingsproces. Nogle teknikker kan hjælpe med at afbalancere energistrømmen i din krop og forbedre dit humør.
Kroppens hierarki har betydning for din depression

 

Din krop arbejder ud fra et hierarkisk system, som er enormt vigtigt at forstå i forhold til din krops helingsmekanismer og generelle velbefindende. Det er indsigten i dette hierarki, der er afgørende for resultaterne af din kropsterapeutiske behandling. Kroppen tager nemlig helt bogstaveligt energi fra nedre dele af hierarkiet for at bruge det i de øvre dele. Proteiner fra muskler og fedtdepoter omdanner din krop til sukker, så hjernen og nervesystemet kan bruge det, såfremt den har behov for det. Og din krop og nervesystem er og har været presset, når du lider af en depression.

Kroppens hierarkiske system giver dig forklaringen på, hvorfor du føler dig fysisk udmattet og afkræftet af dine negative tanker. Det forklarer også din krops mangel på ressourcer. Og det, kropsterapeutiske behandlere skal bruge viden om kroppens hierarki til, er at behandle dig som en helhed. Der er nemlig mange forhold, som en behandler skal arbejde med, for at du kan blive fri for din lidelse. En måde, hvorpå du kan sikre dig en helhedsorienteret behandling baseret på ovenstående viden, er at spørge ind til, om de har viden og behandler ud fra kroppen hierarkier.

Fysiske og psykiske gener og smerter overlapper ofte hinanden. Hvis din behandler ikke sætter ind det rigtige eller de rigtige steder, er der sandsynlighed for, at du ikke bliver fri for din depression, eller at din lidelse opstår igen. Din behandler er altså nødt til at se både på symptomerne på din depression og på årsagen til dem.

Marcus har den fagvidenskabelige baggrund og den praktiske erfaring, der skal til for at møde dig i den svære situation, du befinder dig i, og være din hjælpende hånd under arbejdet med din tilstand.

Marcus Hellers viden om din depression

Marcus er uddannet i kroppens fysiologiske sammensætning og har indgående kendskab til den betydningsfulde forbindelse, der er mellem din krop og dit sind. Hans behandling af depression er baseret på fagvidenskabelig indsigt i dit system, hvordan det er opbygget, og hvordan det kan arbejde med dig eller imod dig alt afhængig af dets arbejdsbetingelser. Han kan give dig indsigt og forståelse for disse betingelser og for de processer, som hele dit system dagligt gennemgår helt automatisk.

Ethvert menneske er nemlig individuelt og har sit eget unikke system. Marcus tager udgangspunkt i dig og din særlige situation under behandlingen. Her får du en behandling, hvor det både er dit fysiske og psykiske helbred, der er i højsæde, og du får råd og vejledning til, hvordan du kan selv kan arbejde videre med at opnå sundhedsmæssig forbedring.

Marcus anvender sin viden og indføling til at mærke dig og finde ud af, hvordan du oplever din depression både kropsligt og mentalt. Med en række teknikker; massageteknikker, åndedrætsteknikker, frigørelse af mobiliserende led, pulserende bevægelser og samtaleterapi behandler han din lidelse og skaber en bedre balance i din krop og dit sind. Teknikkerne indvirker på din krops helbredende funktioner, så den er i stand til selv at arbejde hen imod at blive fri for depressionen.

Som uddannet traume- og kognitiv samtaleterapeut kan Marcus hjælpe dig med at finde årsagen til din depression, så du kan forebygge, at du rammes af den igen. På baggrund af sin faglige viden giver han dig en forståelse for dit system, så du undgår tilbagefald.

Det er blandt andet på grund af denne fagvidenskabelige tilgang, at Marcus er blevet anvendt som ekspertkilde i TV og magasiner. Hans behandlinger bygger på en bred viden om samspillet mellem krop og sind, som han har tilegnet sig både gennem sine uddannelser og sin mangeårige praktiske erfaring med klienter. Med sit holistiske perspektiv på mennesket behandler han både krop og sind, fordi han har et grundigt kendskab til den vigtige sammenhæng mellem dem.

Hvordan virker kropsterapi mod depression?

Kropsterapi er en behandlingsform, der aktiverer din krop og skaber bevægelse. Lider du af en depression, kan det føles som om, at dit system er gået i stå. Det bruger nemlig et minimum af ressourcer på at holde sig i gang. Derfor har du brug for en kickstarter til at komme i bedring, og kropsterapi kan være din.

Der er flere fysiske forandringer, der kan forekomme i kroppen under kropsterapi, som kan hjælpe med at lindre din depression, f.eks.:

  • Reduktion af stresshormoner: Kropsterapeutiske teknikker, såsom dyb vejrtrækning, afspænding og meditation, kan hjælpe med at reducere produktionen af stresshormoner som kortisol og adrenalin. Det kan hjælpe med at afbøde nogle af de negative symptomer på depression, der er forbundet med stress.
  • Frigivelse af endorfiner: Kropsterapeutiske teknikker, såsom massage og triggerpunktterapi, kan hjælpe med at frigive endorfiner, som er kroppens naturlige smertelindrings- og lykkefremkaldende stoffer. Det kan hjælpe med at lindre din smerte og øge dit humør.
  • Forbedret søvnkvalitet: Kropsterapeutiske teknikker, såsom afspænding og dyb vejrtrækning, kan hjælpe med at forbedre din søvnkvalitet, hvilket kan have en positiv indvirkning på dit humør og reducere din træthed.
  • Øget kropsbevidsthed: Kropsterapi øger din kropsbevidsthed og forbinder dig med din krop på en mere positiv måde. Det kan være med til at reducere de negative følelser og tanker om din krop, som du måske tynges af.

De fysiske forandringer, som du oplever under en kropsterapeutisk behandling, kan bidrage til at afbøde nogle af de negative symptomer på din depression og dermed forbedre dit humør og øge din livskvalitet.

Kropsterapiens hormonelle virkning på din depression

Under en kropsterapeutisk behandling kan der også ske flere hormonelle ændringer, der kan have positive virkninger på din krop og dit sind. Her er nogle eksempler:

  • Øget oxytocin: Oxytocin er et hormon, der er kendt for at fremme følelsen af tilknytning og social kontakt. Forskning har vist, at kropsterapi kan øge niveauerne af oxytocin, hvilket kan forbedre følelsen af samhørighed og tilknytning til andre og reducere stress og angst.
  • Reduktion af stresshormoner: Kropsterapi kan reducere niveauerne af stresshormoner såsom kortisol og adrenalin. Det kan føre til et lavere stressniveau og forbedre dit humør og dine mentale funktioner.
  • Øget serotonin: Serotonin er en neurotransmitter, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af dit humør og dit følelsesmæssige velvære. Kropsterapi kan øge niveauerne af serotonin, hvilket kan opløfte dit humør og reducere symptomerne på din depression.
  • Øget endorfiner: Endorfiner er kroppens naturlige smertelindrende stoffer, der også kan give følelsen af lykke og velvære. Kropsterapi kan øge produktionen af endorfiner, hvilket kan reducere smerte, forbedre humøret og give en følelse af velvære.

Du vil opleve, at de hormonelle ændringer, som kropsterapi kan skabe, kan virke fornyende på dig. Du vil nemlig få en anden fornemmelse for din krop, fordi du mærker de kemiske reaktioner, som den kan få helt naturligt. Det kan skabe bevægelse og energi hos dig, og det er et vigtigt skridt hen imod din helbredsmæssige forbedring.

At kropsterapi virker mod depression er der også videnskabeligt belæg for. En undersøgelse fra 2017, der blev offentliggjort i tidsskriftet Complementary Therapies in Medicine, påviste effekten af kropsbehandling (som omfattede massage, afspændingsteknikker og åndedrætsøvelser) hos personer med depression. Forskerne fandt, at kropsbehandling signifikant reducerede depressionssymptomerne og forbedrede personernes livskvalitet.

Desuden konkluderede en systematisk gennemgang af forskning på området fra 2018, der blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Affective Disorders, at kropsterapi kan være en effektiv behandling for depression og kan have fordele, der varer ud over selve behandlingen. Resultaterne antyder altså, at kropsterapi kan være en virkningsfuld måde at behandle depression på uden brug af medicin.

Kropsterapi og samtaleterapi er effektiv behandling af din depression

Fordi din depression ikke bare påvirker dine tanker negativt og efterlader dig trist og tom, men også rammer dig fysisk, er det væsentligt at tage hånd om både de mentale og de kropslige symptomer på din lidelse. Kombinationen af kropsterapi og samtaleterapi kan derfor være en særlig effektiv måde at behandle din depression på. Det skyldes, at de to tilgange kan supplere hinanden på forskellige måder. Her er nogle eksempler på, hvordan kropsterapi og samtaleterapi kan arbejde sammen for at lindre din depression:

Kropsterapi kan øge din bevidsthed om kropsoplevelser og forbinde dig med din krop på en mere positiv måde. Det kan lindre nogle af de fysiske symptomer på depression, såsom muskelspændinger og træthed, og reducere negative følelser og tanker om din krop. Mens samtaleterapi kan hjælpe dig med at udforske og forstå de følelsesmæssige og kognitive faktorer, der bidrager til din depression.

Kropsterapi kan også hjælpe med at integrere traumatiske oplevelser, der kan bidrage til depressionen, og reducere symptomerne på PTSD (posttraumatisk stresslidelse). Samtaleterapi kan hjælpe dig med at bearbejde og forstå traumatiske oplevelser og deres indvirkning på dine følelsesmæssige og kognitive funktioner.

Samtidig kan kropsterapi og samtaleterapi lære dig nogle bedre coping-mekanismer og øge din modstandsdygtighed over for stress og negative følelser. Kombinationen af disse to tilgange kan hjælpe med at skabe en mere omfattende behandlingsplan, der tager højde for både fysiske og psykologiske faktorer.

Med kropsterapi og samtaleterapi kan du også øge din følelsesmæssige regulering og reducere din følelsesmæssige dysregulering, som er en fælles faktor i depression. Kombinationen af disse to tilgange kan lære dig nye færdigheder til at håndtere og regulere dine følelser på en mere hensigtsmæssig måde.

Kombinationen af kropsterapi og samtaleterapi adresserer både fysiske og psykologiske faktorer ved din lidelse og giver dig en helhedsorienteret behandling.

Flere undersøgelser har også vist, at kombinationen af disse to tilgange kan føre til større forbedringer i symptomer på depression end enkelte tilgange alene. En metaanalyse af 16 randomiserede kontrolstudier fandt, at kombinationen af kropsterapi og samtaleterapi var mere effektiv end enten kropsterapi eller samtaleterapi alene til behandling af depression. En anden metaanalyse af 20 randomiserede kontrolstudier fandt også, at kombinationen af de to tilgange var mere effektiv end enten kropsterapi eller samtaleterapi alene til behandling af angst og stressrelaterede lidelser.

Åndedrættets betydning for behandlingen af din depression

Dit åndedræt har stor betydning for dit velbefindende. Trækker du vejret overfladisk og hurtigt, kan det være med til at skabe uro og stress hos dig. Trækker du omvendt vejret dybt og langsomt, kan du skabe ro og opnå en følelse af afslappethed. I en kropsterapeutisk behandling arbejder vi med din kropsbevidsthed og bruger åndedrættet som et redskab. Ved at blive bevidst om, hvordan du trækker vejret, og hvordan det påvirker din kropslige tilstand, kan du lære at slappe af og fremme en følelse af fysisk og mental velvære.

Vores åndedræt kan være en måde at udtrykke vores følelser på. Når vi er stressede eller føler os pressede, kan vores åndedræt blive hurtigere og mere overfladisk, hvilket kan føre til øget muskelspænding og en følelse af indre uro. Oplever du derimod, at din depression er kendetegnet ved en mangel på spændinger, vil du måske have det sådan, at du slet ikke mærker noget, at der nærmest ikke rigtigt er liv i dine muskler og led.

De åndedrætsøvelser, som du laver i en kropsterapeutisk behandling, puster liv i din krop – du genskaber forbindelsen til den og øver dig i at mærke dig selv og dine fysiske reaktioner. Du lærer åndedrættets potentiale at kende og finder ud af, hvordan du udnytter det til din kropslige og mentale fordel. For den kan spille en afgørende rolle for dit helbred.

Marcus Hellers helhedsorienterede tilgang til depression

Er du ramt af depression, har du brug for en professionel behandler, som kan hjælpe dig med både dit psykiske og dit fysiske helbred. Marcus kan tage hånd om dine psykiske problematikker, så du kan få en bedre hverdag, hvor du er optimalt fungerende både i krop og sind. Samtidig behandler han dine fysiske gener og smerter og hjælper dig med at få fornyet energi, opbygge kræfter og opleve fysisk og mental velvære.

Marcus ser helhedsorienteret på dit helbred. Uanset om din depression kommer til udtryk gennem tristhed eller følelsesløshed, modløshed eller træthed, så vil han behandle dig hele din person og behandle dit sind og din krop som den enhed, det er. På den måde kan du udnytte dit fulde mentale og kropslige potentiale og få et godt psykisk og fysisk velbefindende.

Marcus kan hjælpe dig med at få glæde og energi i din hverdag. Du kan få viden om din krop og dit sind og deres gensidige påvirkning, og du kan blive vejledt i at behandle hele dit system, så det arbejder på optimal vis. Hos Marcus kan du få hjælp til sundhedsmæssig forbedring og til at skabe forandring, som kan mærkes både psykisk og fysisk.

Skal jeg hjælpe dig med din depression?