Kropsterapi til angst

Kropsterapeutisk behandling til angst

Når du rammes af angst, spørger du måske dig selv, hvorfor det netop er dig, der skal udsættes for en sådan lidelse. Det er ikke sikkert, at du kan svare på, hvad det er, der har udløst den, eller hvad det er, der er sket tidligere i dit liv, som har ført dig herhen. Hertil kan du have brug for hjælp. For der er med sikkerhed sket noget, som har udløst din angst, og du bærer med al sandsynlighed på en følelsesmæssig bagage, som har betydning.

Alle vi mennesker oplever grundlæggende set angst. Det er den normale angst, som opstår naturligt som en reaktion på potentiel fare. Og den er nødvendig i situationer, hvor faren er reel, og vi skal kunne handle hurtigt og hensigtsmæssigt.

Problemet opstår, når den normale angst udvikler sig til at blive en konstant og irrationel tilstand hos dig. Når dine fysiske og psykiske reaktioner spænder ben for dig, og du handler ikke længere hurtigt og hensigtsmæssigt – hvis du overhovedet er i stand til at handle. Du lider under din krop og dit hoveds fejlfortolkning af den situation, som du befinder dig i, og din krop gøres kampklar, uden at det er nødvendigt.

I denne situation sker der en ubalance i din hjernes signalstoffer, og din krop frigiver stresshormoner som adrenalin og kortisol. Her er det, at du kan opleve hjertebanken, åndenød, muskelspændinger, svimmelhed og øget puls, og det påvirker hele din tilstand både i situationen og efterfølgende, hvor du kan opleve vedvarende angst, bekymringer, tankemylder og måske smerter eller andre gener.

Det kan være, at du er en af de få, der har oplevet angst gennem hele livet, og så er din angst genetisk. Men for de fleste af os er det noget, der er kommet snigende og tiltagende ind i vores liv, eller den kan være opstået som en følge af noget voldsomt, som vi har oplevet i vores liv. Selv om angst opstår senere i livet, er der næsten altid psykologiske betingelser i vores opvækst og senere i livet, som har den største betydning for, at vi har fået angst.

I det tilfælde, at du har posttraumatisk stress (PTSD), er det opstået på baggrund af nogle voldsomme oplevelser, du har været ude for, som f.eks. soldat, eller voldsomme overfald, voldtægt eller lignende.

Book din behandling her
Læs mere om

Hjælp til angst hos Marcus

Læs mere om

Fordelene ved en kropsterapeut som også er samtaleterapeut

Læs mere om

Angstanfald, hvad gør man?

Angst skal behandles

Har du angst, er det vigtigt, at du tager hånd om dig selv og sørger for at søge hjælp i form af behandling. Både de kropslige og følelsesmæssige reaktioner på angst kan være svære at håndtere, men du behøver ikke at stå alene med dem.

Hvordan skal du så behandles for din angst? Fordi det er din krop, der faktisk reagerer, før dine tanker kan nå at sætte ind, er det din krop, vi skal arbejde med som det første. Det er dén, der skal ro på først, så den kan lære at signalere til hjernen, at her er trygt og sikkert, og at der ingen fare er. Nervesystemet mobiliserer din krop, inden du kan nå at tænke, så vi må have beroliget nervesystemet for at kunne bremse den negative spiral.

Derfor skal du have kontakt med din krop. I en kropsterapeutisk behandling kommer du ned i kroppen gennem massage, tryk og muskelafspænding. Du opnår ro og balance i din krop, og herigennem opstår muligheden for, at vi kan arbejde med dine mentale reaktioner.

Når kroppen er i ro, hjælper den tankerne med ikke at løbe ned ad den negative spiral. Så når der er mere ro i kroppen og nervesystemet, er det også meget nemmere at arbejde med de bagvedliggende årsager til din angst.

Derfor kan kropsterapeutisk behandling hjælpe dig med angst

Kropsterapi er en terapeutisk tilgang, der tager udgangspunkt i kroppen og dens reaktioner på følelsesmæssige og mentale oplevelser. Angst kan manifestere sig i kroppen som fysiske symptomer såsom hjertebanken, muskelspændinger, åndenød, sveden og smerter.

Kropsterapi hjælper mod angst ved at hjælpe dig med at blive mere opmærksom på dine kropsreaktioner og lære at regulere dem. En kropsterapeut kan hjælpe dig med at opdage og identificere mønstre i kroppen, der kan være knyttet til angst og lære dig teknikker til at lindre disse fysiske symptomer.

Terapien kan også hjælpe dig med at forstå de underliggende årsager til din angst, herunder tidligere traumer eller negative oplevelser. Gennem at udforske og arbejde med disse årsager kan du lære at forstå og acceptere dine følelser og finde mere effektive måder at håndtere dem på.

Derudover kan kropsterapien også hjælpe dig med at lære at slappe af og reducere dit stressniveau, hvilket kan hjælpe dig med at reducere dine angstsymptomer. Ved at hjælpe dig med at lære at regulere dine kropslige reaktioner og finde mere positive måder at håndtere dine følelser på, kan kropsterapi være en effektiv behandlingsform for angst.

I en kropsterapeutisk behandling bliver du også hjulpet til at sætte ord på din angst, hvornår og hvordan du oplever den, og vi vil arbejde aktivt med at finde ind til kernen af dine problematikker, så du kan forhindre din angst i at opstå.

Book din behandling her
Skal jeg hjælpe dig med din angst?
Book din behandling her
Hjælp til angst hos Marcus

 

Hos Marcus Heller får du hjælp til at reducere dine angstsymptomer, forbedre dit humør og dit fysiske og mentale velbefindende. Her er du i hænderne på en specialist med en bred viden inden for sit felt og en solid praktisk erfaring som behandler. Han har en anerkendende tilgang til dine problematikker og møder dig dér, hvor du er, med dét, som du kommer med. Med sin kropsterapeutiske behandling kan han hjælpe dig med at finde den ro og balance i din krop, som er nødvendig for, at du kan reducere din angst.

Som uddannet traume- og kognitiv samtaleterapeut kan han desuden hjælpe dig med de underliggende årsager til dine følelsesmæssige og fysiske reaktioner på angst og på den måde lære dig at håndtere din angst på en hensigtsmæssig måde. Du vil få hjælp til at få kontrol over din uro og dit tankemylder, og du vil både i bogstavelig og overført forstand kunne trække vejret bedre. Marcus vil hjælpe dig med at få overskud og energi i din hverdag, og du vil blive vejledt i at behandle hele dit system på optimal vis.

En kropsterapeutisk behandling tager udgangspunkt i din krop, hjælper dig med at lindre din angst og finder årsagen til den, så du kan forebygge, at du oplever den igen. Derfor kan det være en fordel, at din behandler er uddannet traume- og kognitiv samtaleterapeut. De psykologiske betingelser i din opvækst og senere i livet har nemlig formentlig stor betydning for din angst og kan også have været med til at udløse den. Og når du arbejder med årsagen eller årsagerne til din angst, er det vigtigt, at din behandler er uddannet til at tale med dig om de bagvedliggende følelser.

Hos Marcus kan du få hjælp til både fysiske og psykiske problemer, og med udgangspunkt i, hvad der er den største udløser hos dig, får du en behandling, der har til formål at skabe de bedste livsbetingelser for dig. Marcus er uddannet kropsterapeut, traume- og kognitiv samtaleterapeut og har mere end 20 års erfaring med kropsterapeutisk behandling. I sin kropsterapi behandler han din angst med udgangspunkt i de belastninger i dit liv, som har forårsaget den.

Han hjælper dig med at finde ro samtidig med, at han arbejder med de bagvedliggende årsager til din angst, så din krop bedre kan hele sig selv. Du vil få hjælp til at forstå, hvorfor din angst er opstået, og sammen vil vi give dig værktøjer til at undgå, at den vender tilbage senere i livet.

Marcus er blevet anvendt som underviser og ekspertkilde i en række forskellige sammenhænge, og det skyldes blandt andet hans store evne til at møde sine klienter præcis der, hvor de er, så de føler sig trygge og ”mødt” – samt hans fagvidenskabelige tilgang til terapi. Hans behandlinger bygger på en bred viden om sindet og kroppens funktioner, som han har tilegnet sig både gennem sine uddannelser og sin mangeårige praktiske erfaring med klienter.

Han har et helhedsorienteret syn og en dybdegående viden om de fysiske og psykiske mekanismer, der er på spil i os mennesker.

Hos Marcus Heller får du hjælp til at reducere dine angstsymptomer, forbedre dit humør og dit fysiske og mentale velbefindende. Her er du i hænderne på en specialist med en bred viden inden for sit felt og en solid praktisk erfaring som behandler.

Kropsterapeutisk behandling af angst

Kropsterapi kan være en effektiv måde at reducere angst på. Ved at arbejde med kroppen og åndedrættet kan du lære at regulere dine angstfølelser og opnå en større følelse af ro og balance. En kropsterapeut kan hjælpe dig med at udforske de fysiske og følelsesmæssige spændinger i din krop, som kan være forbundet med angst. Gennem blide, men målrettede bevægelser og øvelser kan du lære at frigive spændinger og opbygge en dybere forbindelse til din krop.

Kropsterapi er en behandlingsform, som kan være særlig effektiv mod angst, fordi den arbejder med krop og psyke på samme tid. Angst sidder både kropsligt og giver fysiske spændinger og smerter eller infektioner og sygdomme. Men angst mærkes i høj grad også følelsesmæssigt som en konstant uro. For de fleste fylder angsten for næste angstanfald rigtig meget, hvorfor rigtig mange oplever, at angsten for angst er det værste ved at have angst.

Kropsterapi kan lindre din angst ved at reducere dine fysiske symptomer. Det sker i arbejdet med dine muskler, led og dit bindevæv for at lindre spændinger og øge blodgennemstrømningen.

Behandlingen vil også øge din kropsbevidsthed, så du kan genkende tidlige tegn på angst og lære at tackle dem, før de eskalerer. Kropsterapi hjælper nervesystemet og giver ro og forståelse af de kropslige og mentale reaktioner.

Under behandlingen tager vi fat i de underliggende årsager til angst, såsom traumer eller stress, ved at løsne spændinger og blokeringer i din krop og frigive følelsesmæssige blokeringer for at øge følelsen af velvære og balance.

Book din behandling her

Fordelene ved en kropsterapeut som også er samtaleterapeut

Fordi kombinationen af kropsterapi og samtaleterapi kan være en effektiv måde at behandle angst på, er der flere fordele ved at finde en kropsterapeutisk behandler, som også er samtaleterapeut.

  • Integrering af krop og sind: En kropsterapeut, der også er samtaleterapeut, kan hjælpe dig med at integrere dine kropsoplevelser og følelser i terapien. Dette kan være særligt gavnligt for dig, der oplever fysiske symptomer relateret til deres angst. Ved at kombinere kropsterapi og samtaleterapi kan terapeuten bedre hjælpe dig med at forstå og arbejde med de underliggende årsager til din angst på både et fysisk og psykologisk niveau.
  • Øget effektivitet: Ved at kombinere kropsterapi og samtaleterapi kan din terapeut bedre nå dig på flere niveauer. Dette kan hjælpe dig med at fremskynde helingsprocessen og forbedre din mentale og fysiske velvære.
  • Fleksibilitet i behandlingen: En kropsterapeut, der også er samtaleterapeut, kan tilbyde en bred vifte af behandlingsmetoder, der er tilpasset dine unikke behov. Dette kan omfatte kropsterapeutiske teknikker såvel som mere traditionelle samtaleterapeutiske metoder såsom kognitiv adfærdsterapi eller psykodynamisk terapi.
  • Øget tillid og relationel dybde: Ved at kombinere kropsterapi og samtaleterapi kan din terapeut opbygge en stærkere tillidsfuld relation med dig, da terapeuten er i stand til at arbejde med dig på flere niveauer. Dette kan hjælpe med at fremme dybere forståelse og heling.

Kombinationen af kropsterapi og samtaleterapi kan altså være en effektiv behandlingsform for angst og andre mentale sundhedsproblemer, da det kan hjælpe dig med at arbejde med dine mentale og fysiske oplevelser på en mere integreret og helhedsorienteret måde.

Kroppen i en tilstand af angst

Angst kan give sig til udtryk gennem kroppen på forskellige måder og kan have både fysiske og følelsesmæssige symptomer. Når kroppen oplever en truende eller stressende situation, frigiver den stresshormoner som adrenalin og kortisol, som kan forårsage følgende fysiske symptomer:

  • Hurtig hjertebanken
  • Sveden
  • Rysten
  • Muskel- og mavespændinger
  • Svimmelhed
  • Åndenød
  • Kvalme eller maveproblemer

Over tid kan kronisk angst føre til vedvarende muskelspændinger og smerte, da kroppen konstant er spændt op og klar til at reagere på en truende situation. Det kan også føre til smerter i kroppen og f.eks. hovedpine og migræne.

Desuden kan angst også føre til en øget følelse af træthed, irritabilitet og koncentrationsbesvær. Det kan også påvirke søvnen, hvilket kan føre til problemer som søvnløshed eller mareridt.

Kroppens bindevæv kan også blive påvirket af angst, og det kan føre til smerter, stivhed og nedsat bevægelighed. Bindevæv er det væv, der forbinder kroppens strukturer, såsom muskler, sener, ledbånd og organer, og det beskytter og isolerer nerver og blodkar. Bliver dit bindevæv svækket som en følge af langvarig angst, kan du derfor komme til at øge risikoen for skader og overbelastning.

Angst kan føles på forskellige måder, bl.a. som:

  • Frygt: En intens følelse af frygt eller panik, selv når der ikke er nogen åbenlys fare.
  • Nervøsitet: En følelse af rastløshed, irritabilitet og ubehag.
  • Bekymring: Konstant bekymring eller tankemylder, der kan være vanskeligt at kontrollere.
  • Usikkerhed: Følelse af usikkerhed, utilstrækkelighed eller selvbebrejdelse.
  • Uro: En følelse af uro eller spænding, som kan føles som om man er på vagt eller i konstant alarmberedskab.
  • Tristhed: Angst kan også føre til følelse af tristhed, depression eller isolation.

Det er imidlertid vigtigt at huske på, at angst kan føles og påvirke os mennesker på forskellige måder, og symptomerne kan variere i alvorlighed og frekvens.

Når din hjerne har travlt med at bruge energi på at håndtere angst, kan din krop ikke få den nødvendige energi, som den skal bruge, og det kan resultere i fysiske gener eller smerter. Fysiske og psykiske gener og smerter overlapper derfor ofte hinanden, hvorfor det er særligt vigtigt, at vi sætter ind det rigtige eller de rigtige steder, så du kan blive fri for både dine følelsesmæssige og fysiske udfordringer.

Book din behandling her
Mere om hvad angst er

Angst er en normal følelsesmæssig reaktion på en potentiel trussel eller fare, og det er en del af vores krops naturlige kamp-eller-flugtrespons. Angst kan manifestere sig på forskellige måder, herunder fysiske symptomer som hjertebanken, sveden, muskelspændinger og følelsesmæssige symptomer som nervøsitet, frygt og panik.

Angst bliver betragtet som en normal reaktion, når det er proportionelt med situationen, men det kan blive et problem, når det bliver overdrevet eller irrationelt og påvirker ens evne til at udføre daglige aktiviteter eller forårsager uforholdsmæssigt stort ubehag. Er kroppen fastlåst i et alarmberedskab, kan det medføre svimmelhed, åndenød, søvnbesvær, uro og tankemylder.

Vi kan opleve at blive slået ud af ubehagelige tanker, som forstærker kroppens symptomer. Det kan udvikle sig til en negativ spiral, hvor de fysiske kendetegn på angst udløser bekymringer, som fører til flere fysiske gener og afføder mere mental ubehag. Lavt selvværd kan også være forbundet med angst. Følelser af skam, utilstrækkelighed, underpræstering eller mistro til omgivelserne kan igen give isolationstrang, der forstærker angsten.

De fysiske symptomer på angst minder om dem, som vi oplever, når vi har stress. Stress er imidlertid en reaktion på en aktuel belastning, mens angst ofte er udløst af et traume. Årsagen til din angst kan være genetisk betinget, men ofte har psykologiske betingelser i din opvækst og senere i livet en stor betydning for, hvad der udløser din angst, hvornår den udløses, og hvordan du oplever den.

Der findes forskellige typer af angstlidelser, som giver fysiske og psykiske symptomer, der kan variere både i form og størrelsesomfang. Det kan være, at du oplever stærke muskelspændinger, når du overvældes af negative tanker, eller at du får hjertebanken og åndenød.

Overordnet kan man dele angst op i to former: Normal angst og sygelig angst. Normal angst er den form for angst, der opstår som en naturlig reaktion på en situation, der er potentielt farlig eller truende. Det kan være truende adfærd eller pludselige bevægelser og lyde. Sygelig angst bliver derimod ikke nødvendigvis udløst af noget udefrakommende, men ledes ofte af, at din hjerne løber løbsk i forhold til din krops signaler. Måske dit hjerte begynder at banke hurtigere, din puls øges, du får svedige håndflader eller lignende. Når vi bevæger os ud over den normale form for angst, taler vi typisk om følgende typer:

 

  • Generaliseret angst: En form for angst, som bunder i en overdreven bekymring, hvor tanker og spekulationer piler ukontrolleret af sted, og du bliver fanget i ængstelse.
  • Panikangst: En form for angst, som gerne kommer som et lyn fra en skyfri himmel, fordi din hjerne forvandler en ufarlig situation til noget farligt, hvorfor din krop reagerer med stresssymptomer som hjertebanken, åndenød og øget puls.
  • Præstationsangst: En form for angst, som du oplever, når du skal præstere. Du vil ofte blive ængstelig i forhold til andres forventninger til dig, dine egne forventninger til dig selv eller begge dele, og du vil komme i tvivl om dine evner eller din person rækker.
  • Social angst: En form for angst, som opstår i forbindelse med samværet med andre mennesker. Du kan blive nervøs ved tanken om at skulle møde et nyt menneske, opleve en følelse af klaustrofobi, når du befinder dig i mindre eller større grupper af mennesker, eller have det som om, at du konstant bliver iagttaget, i alt hvad du siger og gør, når du er i en social situation.
  • Sygdomsangst: En form for angst, hvor du er bange for at fejle forskellige sygdomme. Din krops reaktioner udløser bekymringer om lidelser eller sygdomme, og du konsulterer måske fagbøger eller fagpersoner i håb om, at de kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du fejler.
Book din behandling her
Hvad er PTSD?

PTSD står for posttraumatisk stresslidelse. Det er en psykisk lidelse, der kan opstå efter at have oplevet eller været vidne til en traumatisk begivenhed, såsom krig, vold, seksuelt overgreb eller en ulykke. Har du PTSD, kan du opleve en række symptomer, herunder flashbacks, mareridt, angst, depression, irritabilitet og søvnproblemer.

PTSD kan også opstå som følge af en traumatisk barndom. Traumatiske oplevelser i barndommen, såsom misbrug, vold, seksuelle overgreb eller tab af en forælder kan føre til PTSD senere i livet. Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle, der oplever traumatiske oplevelser i barndommen, udvikler PTSD, og at PTSD også kan opstå som følge af traumatiske oplevelser senere i livet.

Åndedrættets betydning for angst

I en kropsterapeutisk behandling får du indsigt i åndedrættets store betydning for din krops reaktioner.

Angst kan påvirke åndedrættet på flere måder:

  • Hurtig vejrtrækning: Når du oplever angst, kan det føre til hurtigere vejrtrækning, også kendt som hyperventilation. Dette kan føre til, at kroppen tager for meget ilt ind og frigiver for meget kuldioxid, hvilket kan forværre følelsen af angst og forårsage svimmelhed, prikken i hænderne og følelsesløshed.
  • Åndenød: Nogle mennesker med angst kan også opleve følelsen af åndenød eller besvær med at trække vejret. Dette kan skyldes spændinger i brystet eller spændinger i musklerne, der hjælper med at trække vejret.
  • Hyperventilation: Hyperventilation kan føre til følelsen af at have en klump i halsen, som kan gøre det svært at synke eller tale.
  • Brystspændinger: Angst kan også føre til spændinger i brystet, som kan føles som en tung eller snærende fornemmelse. Dette kan gøre det svært at trække vejret dybt eller føre til en følelse af kvælning.

Åndedrættet spiller en central rolle i din fysiologiske respons på angst. Når du oplever angst, aktiverer din krop en stressrespons, der inkluderer frigivelse af stresshormoner, som adrenalin og kortisol. Disse hormoner øger din hjertefrekvens, blodtryk og åndedræt for at hjælpe dig med at håndtere en potentiel trussel.

Det er brugbart i en situation, der er reelt farlig, men uhensigtsmæssigt, når situationen er ufarlig. Kropsterapi kan hjælpe dig med at regulere dit åndedræt og mindske stress og angst.

Marcus ser helhedsorienteret på dig som person. Uanset hvordan din angst er opstået, og hvordan den kommer til udtryk, vil han med sine mange kompetencer inden for både kropsterapi og samtaleterapi behandle hele din person og behandle dit sind og din krop som den enhed, det er.

Marcus fortæller om åndedrættet som hjælpemiddel mod angst

Åndedrættet er en vigtig del af kropsterapi, da det kan hjælpe dig med at frigive spændinger og blokeringer i kroppen. Ved at arbejde med din mave og brystkasse samt fokusere på dit åndedræt og tage dybe vejrtrækninger, kan jeg hjælpe dig med at berolige din krop og derved også dit sind.

Hos mig hjælper jeg tit klienter med forskellige åndedrætsøvelser og teknikker, der kan hjælpe med at frigive spændinger i kroppen. Ved briksen arbejder vi med at trække vejret dybt ned i maven og føle, hvordan luften udvider maven og brystet. Dette kan hjælpe med at frigive spændinger i områder som skuldre og nakke, som ofte bliver påvirket af angst.

Derudover kan kropsterapien også arbejde med at identificere, hvornår angsten påvirker klienternes åndedræt. Ved at arbejde med disse faktorer, kan jeg hjælpe med at ændre deres åndedræt og mindske spændinger i deres kroppe.

I alt kan åndedrættet være en vigtig del af kropsterapi, da det kan hjælpe med at frigive spændinger og blokeringer i kroppen. Ved at lære forskellige åndedrætsøvelser og teknikker kan klienter opnå en større bevidsthed om deres krop og sind og arbejde mod en mere afslappet og sund tilværelse.

Når vi arbejder med vores åndedræt, kan vi påvirke vores krops fysiologi på flere måder. Først og fremmest kan dybe vejrtrækninger aktivere det parasympatiske nervesystem, som er den del af vores nervesystem, der hjælper med at sænke vores angst og fremme afslapning og restitution. Dette kan føre til fysiologiske ændringer såsom lavere hjertefrekvens, blodtryk og
muskelspændinger.

Book din behandling her
Skal jeg hjælpe dig med din angst?
Book din behandling her
Stress kan føre til angst

Når kroppen oplever stress, aktiveres kamp-eller-flugtresponsen, som frigiver stresshormoner som adrenalin og kortisol. Disse hormoner øger hjertefrekvensen, blodtrykket og vejrtrækningen, og
forbereder kroppen på at reagere på en potentiel trussel. Hvis stressresponsen aktiveres gentagne gange eller vedvarende, kan det føre til en tilstand af kronisk stress, som igen kan øge risikoen for angst.

Stressfulde begivenheder kan føre til negative tankemønstre, som kan øge følelsen af angst. Negative tankemønstre kan inkludere bekymringer om fremtiden, frygt for fiasko eller bekymringer om ens præstationer.

Oplever du stressende begivenheder eller udfordringer uden at have tilstrækkelige mestringsevner eller støtte, kan det føre til øget angst. Manglende mestring kan for eksempel indebære at have for mange opgaver på én gang, utilstrækkelig tid eller ressourcer til at håndtere en situation eller mangel på social støtte.

Nogle mennesker kan være biologisk mere sårbare over for at udvikle angst som følge af stress. Det kan skyldes genetiske faktorer, tidligere traumer eller andre faktorer, der påvirker hjernen og nervesystemet.

Kropsterapien påvirker dit hormonelle system positivt

 Under en kropsterapeutisk behandling kan der ske flere hormonelle ændringer, der kan have positive virkninger på din krop og dit sind.

Her er nogle eksempler:

  • Øget oxytocin: Oxytocin er et hormon, der er kendt for at fremme følelsen af tilknytning og social kontakt. Forskning har vist, at kropsterapi kan øge niveauerne af oxytocin, hvilket kan forbedre følelsen af samhørighed og tilknytning til andre og reducere stress og angst.
  • Reduktion af stresshormoner: Kropsterapi kan hjælpe med at reducere niveauerne af stresshormoner såsom kortisol og adrenalin. Dette kan føre til en reduktion i stressniveauet og forbedring i humøret og mentale funktioner.
  • Øget serotonin: Serotonin er en neurotransmitter, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af humør og følelsesmæssig velvære. Kropsterapi kan øge niveauerne af serotonin, hvilket kan
    føre til en forbedring i humøret og reducere symptomer på depression og angst.
  • Øget endorfiner: Endorfiner er kroppens naturlige smertelindrende stoffer, der også kan give følelsen af lykke og velvære. Kropsterapi kan øge produktionen af endorfiner, hvilket kan reducere smerte, forbedre humøret og give en følelse af velvære.

Samlet set kan kropsterapi føre til hormonelle ændringer, der kan have positive virkninger på kroppen og sindet. Disse hormonelle ændringer kan føre til en reduktion i stressniveauet, forbedring af humøret og mentale funktioner og en følelse af velvære.

Book din behandling her
Marcus Hellers helhedsorienterede tilgang til angst

Kropsterapi kan være en særlig virkningsfuld behandling af din angst, og i kombination med samtaleterapi kan du gøre en ekstra indsats for at blive din lidelse kvit. Lider du af angst, har du brug for en professionel behandler, som kan hjælpe dig med både de psykiske og fysiske gener, som din lidelse medfører hos dig.

Marcus kan tage hånd om dine psykiske problematikker, så du kan få en bedre hverdag, hvor du er optimalt fungerende både i krop og sind. Samtidig behandler han dine fysiske gener og hjælper dig med at få nye perspektiver på din angst og teknikker til håndteringen af den. Under behandlingen vil du også opleve fysisk og mental velvære og gå derfra med fornyede kræfter og energi.

Marcus ser helhedsorienteret på dig som person. Uanset hvordan din angst er opstået, og hvordan den kommer til udtryk, vil han med sine mange kompetencer inden for både kropsterapi og samtaleterapi behandle hele din person og behandle dit sind og din krop som den enhed, det er. På den måde kan du udnytte dit fulde mentale og kropslige potentiale og få et godt psykisk og fysisk velbefindende.

Marcus kan hjælpe dig med at få glæde og energi i din hverdag. Du kan få viden om din krop og dit sind og deres gensidige påvirkning, og du kan blive vejledt i at behandle hele dit system, så det arbejder på optimal vis. Hos Marcus kan du få hjælp til sundhedsmæssig forbedring og til at skabe forandring, som kan mærkes både psykisk og fysisk.

Book din behandling her
Skal jeg hjælpe dig med din angst?
Book din behandling her
Marcus Hellers råd til dig med angst

Herunder får du Marcus Hellers fire bedste råd til, hvordan du stopper et angstanfald. Rådene er baseret på hans uddannelse som traume- og kognitiv samtaleterapeut og hans over 20 års erfaring med behandlinger:

Når du får et angstanfald, er det dit nervesystem, som løber af sted med dig. Det tager over og tager magten fra dig. Men du kan tage magten tilbage. Angst sidder i kroppen, og kropsterapeuter arbejder med angstanfald på briksen sideløbende med samtaleterapi. Jeg har behandlet mange mennesker, som har haft angstanfald, med gode resultater.

Angst kan komme i mange former, og jeg har stor respekt for arbejdet med angst og angstanfald. Gennem mine mange års erfaring ved jeg, at angst ikke er noget at spøge med, og at det i høj grad kan være svært selv at stoppe et angstanfald.

Du skal lære at bryde det, der er i gang, når angsten opstår. Jo før du kan bryde det, desto stærkere står du. Men hvis der går længere tid, lader du angsten accelerere, og så er der risiko for, at du ender i et angstanfald.

Men hvordan tager man magten tilbage og undgår, at angsten stikker af med én? Her får du en trinfor-trin guide, som du kan bruge, når du oplever et angstanfald. Betragt det som en slags angstanfaldsbehandling, som du selv kan foretage.

En af de ting, jeg beder mine klienter om, er at være opmærksomme på, hvor de mærker angstanfaldet først. For mange er det en kropslig fornemmelse, som kan være i brystkassen eller fingerspidserne. Når først man bliver opmærksom på det, så har man en kropslig fornemmelse for, hvornår angstanfaldet er på vej.

Efter mange år med behandling af angstanfald har jeg erfaret, at klienter ofte er klar over, at der ikke er reel fare på færde, når de får et angstanfald. Hvis de stopper op og forsøger at se sig selv udefra, så kan de godt se, at de ikke er i nogen reel livsfare. Og det skal man gøre sig selv bevidst om, når man får et angstanfald.

Angstanfald, hvad gør man?

Trin 1: Stop angsten

Det første, du skal gøre, når du mærker et angstanfald, er at rejse dig op. I stedet for at du rent fysisk trækker dig sammen eller lukker dig inde, skal du i stedet komme op og stå.

Så skal du sige: ”Stop, stop, stop!” Meget gerne højt ud i rummet. Når du siger stop, så siger du også til hjernen, at den skal stoppe den tanke, den er i gang med. Ofte kører tankerne i den samme rille – ligesom i en pladespiller. Og ved at sige ”stop, stop, stop!”, når din hjernen at få et øjeblik, hvor den ikke er i den rille.

Trin 2: Dyb udånding

Den dybe udånding signalerer til din hjerne, at du er tryg. Hvis du var i en farlig situation – for eksempel hvis en løve kom ind ad døren, mens du spiste aftensmad, så ville du ikke sukke. Så ville din puls køre 140 km i timen, og dit åndedræt ville være oppe i brystet. Det at du sukker, er kroppens signal til hjernen om, at der er tryghed.

Når man bliver angst, så tror hjernen, at der er en trussel, uden at det er tilfældet. Hjernen narrer os, når vi oplever angst eller får angstanfald, fordi vi bliver ængstelige for noget, vi reelt set ikke behøver at være angst for. På samme måde kan vi fortælle hjernen, at det er trygt ved at sukke.

Trin 3: Smil

Det næste, du skal gøre, er at smile. Det er samme princip som med udåndingen. Det manipulerer din hjerne til at tro, at den kan være tryg. Hvis du placerer en blyant på tværs i munden og går rundt og smiler, uanset om det er en dårlig situation eller en god, så vil signalet til hjernen være, at du er glad, og at alting er godt – smilet modarbejder altså angstanfaldet.

Trin 4: Ændr kropsholdning

Når du er bange, så er dit kropssprog som udgangspunkt lukket. Du trækker armene sammen og kigger nedad. Det fuldstændigt modsatte af dette er at stille sig op, trække vejret dybt, smile og det sidste: At strække armene op over hovedet. Hvis du rækker armene i vejret, så sker der det samme rent kropsligt, som når du har vundet noget. Og det er svært at stå og smile med armene over hovedet og samtidigt have et angstanfald i fuld flor.

Det kan også være en rigtig god idé at hoppe op og ned med armene i vejret eller lave for eksempel englehop. Det kan du bryde mange følelser ved, fordi det styrker det kropslige udtryk mod angsten.

Et ekstra råd:
Det trygge anker

Idet du siger ”stop, stop, stop”, rejser dig op, rækker armene op over hovedet, ånder ud og smiler, så har du en reel chance for at bevæge dig væk fra angsttankerne og angstanfaldet, og du bevæger dig fysisk væk fra situationen.

Om det er social angst, fordi der er for mange mennesker på for lidt plads, eller noget der gør, at du er angst for sygdom, eller noget helt tredje, så kan du gøre noget aktivt. Du kan tage magten tilbage. I stedet for, at det er angsten, der kører bussen, så er det dig, der har taget rattet.

Når du får et angstanfald, er det dog ikke altid, at du har mulighed for at rejse dig op og strække armene over hovedet. Dertil har jeg også et godt råd: Du skal finde den situation eller det sted, hvor du er allermest tryg. Det kan være gammelt eller nyt. Nogen finder ud af, at det var dengang, de var 13 år gamle med deres hest ude på marken og stod pande mod pande med hesten. Det kan også være, når man sidder med sin mand hjemme i sofaen og datteren på skødet.

Så skal du lukke øjnene og forestille sig, at du sidder i den sofa med datteren på skødet og mandens arm rundt om dig. Hvad giver det af følelser? Det kan være tryghed, nærhed og kærlighed. Og så skal du forstærke følelserne. Gøre dem endnu stærkere. Og gøre situationen levende. Hvad lugter der af? Er der nogen lyde? Måske kan du opleve, at der i situationen med sofaen og familien stadig dufter af aftensmad i rummet, og at Jeopardy kører på fjernsynet. Det kaldes at lave et trygt anker.

Du kan med fordel lave tre af disse trygge ankre, og du skal øve dem. Hver morgen og aften, for eksempel når du børster tænder, skal du øve dine trygge steder. Gør billedet til en følelse, forstærk følelsen, og vær til stede i den. For når angsten så dukker op, så kan du finde dine trygge steder frem. Det er rigtig svært at have et angstanfald, samtidigt med at man er rigtig tryg, fordi det er det stik modsatte af at lade et angstanfald køre af sted med én.

Jeg må understrege, at disse øvelser selvfølgelig ikke bare kurerer en person med svær angst fra det ene øjeblik til det andet eller fjerner angstanfald på magisk vis. Men det er en metode til at tage styringen tilbage, så bussen kommer på rette vej. Lige nu er den måske på vej udover skrænten, men hvis du rejser dig op og tager fat i rattet, kan du komme på rette vej igen. Men det kræver, at du tør tage kampen og styringen i livet.